Hvad er Kinesisk Akupunktur?
Behandling med akupunktur stammer fra Kina og går over 5000 år tilbage. Teknikken i akupunktur er at stimulere kroppen ved indføring af tynde, sterile engangsnåle i nøje udvalgte punkter. Punkterne har gennem et kompliceret system forbindelse til hele kroppen og dens funktioner. Nålene påvirker kroppens energi og stimulerer kroppens naturlige evne til at helbrede sig selv – eller forbedre sin funktion. På denne måde afhjælpes mange problemer og sygdomme, på en sund og naturlig måde.
For flere tusinde år siden beskrev kineserne 12 elektriske baner på og i kroppen, der har indflydelse på de 12 vigtigste organer. De kaldes meridianer, og ifølge den gamle kinesiske lære, flyder livsenergien Qi (udtales tji) i meridianerne. Behandling med Traditionel Kinesisk Medicin (TCM) går i alt enkelthed ud på at afbalancere Yin og Yang i meridianerne.
Akupunktur bruges til behandling både af akutte og kroniske sygdomstilstande samt til smertelindring og forebyggende behandling. Kroppen er normalt i stand til at helbrede sig selv. Men i visse tilfælde har den ikke de tilstrækkelige ressourcer. Det er her akupunktur kommer ind, hvor indførsel af de hårfine nåle i kroppen, aktiverer kroppens egne helbredende processer.
En behandling kan vare fra to minutter til halvanden time.
Ring og hør nærmere om behandling eller book tid online